Lej en elbil i flere dage med GreenMobility
Tag på kør-selv-ferie med din egen elbil
Lej bil i flere dage og kør miljøvenligt med os. Vælg en af vores mange time- og døgnpakker fra 3 timer og helt op til 7 døgn alt efter dit behov. Når du køber en pakke, starter pakken automatisk ved den næste køretur efter købet. Nedenfor finder du en guide til opladning og parkering undervejs på din tur.
Sådan gør du
1. Opret en bruger i appen
2. Køb en pakke i appen og kør
3. Lav et "stopover" undervejs
4. Parker inden for zonen
Sådan lejer du en elbil for en dag
Du kan nemt køre på ferie i hele Danmark. Husk blot at turen skal afsluttes i den zone, hvor du startede turen. Starter du turen i København, skal turen således afsluttes i zonen ved København igen.
Når du køber en pakke, aktiveres pakken, når du kører din næste tur i en af vores biler. Pakker kan ikke splittes op eller benyttes af flere omgange
Har du allerede forudbetalte minutter på din konto og køber en pakke, gemmes dine forudbetalte minutter til senere, og du kører kun for pakkens time- eller døgnantal.
Kører du længere end det kilometerantal, som er inkluderet i pakken, koster hver km herefter 2 kr./km. Hvis din pakke udløber, og du gerne vil køre længere, kan du nemt købe en ny pakke i appen. Ellers kører du til 2 kr./minut og 2 kr./km.
Oplad bilen undervejs
Har du planer om en weekendtur eller en hel uges ferie, kan du oplade elbilen i hele Danmark på GreenMobilitys regning. Vær også opmærksom på at elbilerne bruger mere strøm på motorvejskørsel. Træk derfor ca. 40% af bilens rækkevidde fra, hvis hovedparten af din tur foregår på motorvej.
Du kan oplade bilen på E.ON’s Type 2 ladestandere rundt omkring i landet. I GreenMobility appen under “FAQ og ladestationer” kan du finde en ladestander undervejs på din tur.
Parkering på din tur
Inden for zonen har du gratis parkering på alle offentlige p-pladser med mindst to timers pakering hele døgnet eller på vores VIP-parkeringspladser. Parkerer du uden for zonen undervejs på din tur, skal du være opmærksom på, at du selv betaler for parkering. Du har ansvar for, at du parkerer lovligt og følger de officielle parkeringsregler, der gælder i Danmark.
Få en elbil leveret
Du kan forudbestille en elbil og få den leveret til dig, så du er sikker på, at der er en bil tilgængelig præcis når du skal bruge den. Du kan forudbestille både almindelige elbiler og varevogne i København. I Aarhus kan du indtil videre kun forudbestille vores almindelige elbiler. Du kan sagtens kombinere forudbestilling med vores pakker.
Skift bil undervejs på din tur
Bruger du en GreenMobility elbil i flere timer eller døgn, er du ikke bundet til én bestemt bil. Du kan derimod frit skifte mellem flere biler – eller fortsætte turen, når du lander en af vores byer i Europa. Som GreenMobility-bruger kan du benytte appen i alle de byer, som GreenMobility eksisterer i. Appen fungerer på samme måde i alle byerne; find en ledig bil i nærheden på kortet i appen, lås op og kør.
Kører du over Storebælts- eller Øresundsbroen, kan du køre gennem “Pay by plate”-banen. Nummer-pladen registreres automatisk. Prisen er 400 kr. t/r som efterfaktureres.
"Kørte i GreenMobility til et møde, og de andre mødedeltagere bemærkede det og kommenterede, at det var en super ide".
"Når trafikken flyder, og din GreenMobility er i nærheden, så er du fra A til B hurtigere end nogen anden transportform".
"Ringede for at oprette mig og vupti - 10 minutter senere var jeg godkendt og køreklar!"