Seværdigheder i København

Udforsk spændende seværdigheder i Købehavn

Vi har indtil videre samlet 5 seværdigheder, der skal ses, opleves, føles eller smages rundt omkring i København. Eller i en overkommelig afstand fra centrum, der snildt kan nås med Green Mobility. 

Tag vennerne, kæresten eller mormor med under armen og oplev lidt af, hvad København har at byde på.

1. SMK – Statens Museum for Kunst

Intet andet museum i Danmark er udsmykket med så broget en skare af kunst, som SMK er det. Her er der lidt at udforske med en palette, der males med kunstværker fra de sidste 7 århundreder. 

Statens Museum for Kunst er dog meget mere end blot et kunstmuseum. Med sin bombastiske bygning beliggende skråt overfor Kongens Have, der på bagsiden krænges ud og åbner op i en flot tilbygning af glas, der som en blanding af det nye og det gamle, perfekt repræsentere, hvad Statens Museum for Kunst i sin essens er. 

Der er både mulighed for at deltag i guidede ture af museets inventar og dets historie, kunst-foredrag, koncerter, se performance kunst og diverse workshops. 

Overvældet af kultur, eller som et perfekt sted at tanke op, dækker Kafeteria, museets café, op til morgenmad, frokost, et lille glas vin eller et styk lækker kage.

2. Christiania

Christiania er meget mere end, hvad møder øjet og er meget mere stereotyperne, der cirkulere omkring Pusher Street. 

Christiania startede som en fristad og er det stadig, men det er også blevet til en fristad for hele Københavns befolkning. Det er et sted, hvor et utal af Københavnere fra de forskellige brokvarterer samles med forstadens klientel. Her blander de sig med turister – for at få et pusterum – væk fra byens larm.

Christiania ligger som en lille idyllisk Oase, der prydes med sin skønne arkitektur. Området strækker sig fra gamle militære barakker til Christianitternes vilde og vidunderlige huse, omgivet af den skønneste natur.

Der er et utal af muligheder for at spendere endeløse dage på øen. Hvad end det starter fra morgenstunden med morgenmad på morgenstedet, videre til Månesfiskeren og drikke kaffe i deres skønne have, inden aftenen afsluttes med et brag på Børneteatret eller den Grå Hal. Ellers er det, det oplagte sted at gå en søndags slentre tur rundt om søen, ind forbi og få en øl på Nemoland. Som der fornyelig blev blæst omkuld af Bikstok Røgsystem. Eller bare ligge og dase på volden med udsigt over Kaninøen.

Der er noget for enhver smag; du kan finde alt fra eco-restauranter, til gallerier, barer, caféer, biograf, spillesteder og diverse workshops. 

Hvis du har du brug for en rundvisning, kan du med glæde lade de lokale vise dig rundt hele sommeren igennem. En rundvisning koster 60kr i kontanter og starter ved hovedindgangen kl 15:00.

3. Galleri Christoffer Egelund

Er I glade for kunst, bør I rive nogle timer ud af kalenderen for at besøge Galleri Christoffer Egelund. Dette ekstraordinære galleri sætter lidt spræl på kunstoplevelsen ved at levere den højeste kvalitet kunst fra Skandinavien og international samtidskunst. 

Med en innovativ og eksperimentel tilgang til galleri- og kunstscenen, udstiller galleriet en bred vifte af forskellige medier med alt fra værker på papir, fotos, lærred, skulpturer, til video og installationer – bare det har et unikt kunstnerisk udtryk.

Og allerede fra første skridt indenfor galleriets rammer, vil I opleve, at det her galleri er udover det sædvanlige. Her vil blød musik kæle for ørene, der sammen med rummenes udformning skaber et helheds sanseindtryk på alle parametre, hvor kunsten i sig selv er kirsebæret på toppen, der får det hele til at eksplodere.

Med en beliggenhed på Bredgade er galleriet utrolig nemt at komme til.

4. Nørrebro Bryghus

Nørrebro Bryghus har en særlig plads i hjertet af pulserende Nørrebro, og huset byder på alt fra øl yoga, økologiske øl & gourmet mad samt DJ og fest i baren i kælderen.

Siden 2003 har ølpionererne fra Nørrebro været en markant spiller på den spirende danske specialøl scene, og den dag i dag står de nærmest stærkere end nogensinde. 

Bryghuset på Ryesgade er altid et besøg værd; her får man én på opleveren, der adskiller sig fra andre ølbare og restauranter, ved at det er det bedste fra flere end to verdener. 

Det topmoderne bryghus byder nemlig på ekstraordinære events i form af diverse ølsmagninger, Øl og Yoga, eller I kan lade jer opsluge af ægte ølbars-stemning i BRAW Barens funky univers og smage jer gennem mere end 21 forskellige øl på hane.

Alt det ovenstående kan opleves sideløbende med kulinariske oplevelser i restauranten. Med en fantastisk 7-retters menu og matchende ølmenu får I smagsoplevelser i gourmet-højder, der ikke fås ligende andre steder. Udforsk deres gode anmeldelser her på trustpilot.

Nørrebro Bryghus holder lukket om søndagen ellers er der åbent fra 12-00 i baren og restauranten de fleste dage i løbet af ugen!

5. Bakken

Tag et smut på Bakken med Green Mobility! Verdens ældste forlystelsespark ligger idyllisk og på bedste eventyr-vis placeret midt i en skov – Bedre kendt som Dyrehaven. 

Bakkens rødder kan spores tilbage til 1583, hvor en dame med ukendt oprindelse fandt en kilde med rent vand. Dengang blev der spundet historier om helbredende egenskaber, men mon ikke det bare har været rent? 

Den hellige kilde ledte til at folk strømmede til Dyrehavsbakken for at få nogle slurke af det magiske vand. Det forårsagede, at en skare af gøglere og krejlere blev tiltrukket kilden for at tjene penge på menneskemængden. Det er netop deres tilstedeværelse i området, der er roden til Dyrehavsbakkens tilstedeblivelse.

Gennem tiden blev pladsen mere og mere permanent, hvor teltejere endte med at danne ramme, om det Bakken vi kender i dag.

Der er noget om snakken, der er sjovest på bakken. Og det kan vi takke datiden for. I dag er forlystelsesparken vokset til 32 forlystelser, revy, en perlerække af restauranter, ølbarer og spisesteder. Dertil findes der et væld af sjove telte, hvor man kan vinde præmier. Bakken linet et væld af aktiviteter op, som du kan deltage i, hvad end I er en gruppe venner eller et helt firma.

Bakken er selvfølgelig også offentlig tilgængelig uden betaling, så hvis du bare har lyst til en hyggelig gåtur i de historiske omgivelser, er dørene næsten altid åben – men mon ikke du bliver fristet?

Kom rundt til seværdighederne med Green Mobility

Med Green Mobility kan du hurtigt komme rundt til Københavns mange seværdigheder. Og så er det nemt, billigt og godt for miljøet. Det eneste du skal bruge er vores app, og så er vores flåde af elbiler let tilgængelige.

Du kan nemt og bekvemt komme rundt i København. Du kan bl.a. parkere bilerne gratis på alle lovlige parkeringspladser. Det er ligemeget, hvor langt eller kort du skal. Du kan bruge os i 2 minutter eller to timer, og med god samvittighed, da alle vores biler er 100% elektriske. Bilerne er også dejligt lydløse og udløser ingen skadelige partikler.

Alt efter valg af bil til din rundtur til Københavns seværdigheder, kan du køre fra kun 1,5 kr./minut. Derudover tilbyder vi også abonnementer, der kan presse prisen yderligere ned med forskellige rabatter på forskellige tillæg.

Du kan købe forudbetalte minutter, som du kan bruge, præcis når det passer for dig. Det får prisen ned på 2.25kr./minut. Du kan vælge fra 3 timer helt op til 7 døgn.

Og for vores kunder, der har kørt mindst 10 ture med Green Mobility og er fyldt 25 år har vi noget specielt klar. Du kan få vores nyeste medlem af elbils-flåden leveret, hvis du vil køre rundt til Københavns seværdigheder med stil. Du kan anmode om at få en Polestar leveret direkte i appen; du skal dog blot vælge tid og sted for levering minimum 10 minutter i forvejen.