12 Gode restauranter i København

Bord fyldt med retter - PS Bar og Grill

Hos GreenMobility har vi lavet en guide over nogle af de restauranter i København, som vi mener skal prøves.

København er kendt for mange ting – blandt andet er det en kulinarisk hovedstad og et vaskeægte madmekka, kendt for at husere nogle af de største Michelin-restauranter og mangfoldig gastronomi.

Her finder du alt fra hippe til mere traditionelle restauranter og skjulte perler – inspireret af det franske, asiatiske, italienske, det mexicanske og selvfølgelig også det klassiske danske køkken. Og så er der alt det ind imellem. Men en ting er sikkert: Uanset hvad du er i humør til, og uanset dine præferencer og diæter, så finder du det garanteret i Københavns madunivers.

Spis dig mæt på oplevelser. Der er rig mulighed for at få unikke smagsoplevelser på din tur til København. Vi har lavet denne liste med de bedste spisesteder og restauranter i København, der varierer i prisklasse og udtryk.

CTA button kom rund i København

1. Kokkeriet

Den lille hyggelige restaurant, Kokkeriet, byder på danske klassikere med et moderne twist. Dansk gastronomi er i højsædet, men maden serveres med en nysgerrighed efter at rekonstruere traditionelle retter til nye overraskende smagsindtryk. Og så serveres det i jordnære rammer. 

Kvaliteten er ikke til at tage fejl af, og netop derfor har Kokkeriet modtaget en Michelin-stjerne som anderkendelse for sit kvalitetsbevidste køkken. Menuen varierer efter årstiderne, og du er altid sikret råvarer og en stemning som passer til tidspunktet på året.

Det bliver næsten heller ikke nemmere med parkering, da du kan finde parkering i fem minutters gåafstand på Borgergade, Dronningens Tværgade og Adelgade.

Se menukortet her. 

Adresse: Kronprinsessegade 64, 1306 København K

Bord på Kokkeriet - Restaurant

Foto: Kokkeriet

2. Cofoco

Restaurant Cofoco er en meget velbesøgt restaurant, blandt andet fordi gæsterne bliver budt på kvalitetsmad til rimelige priser. For eksempel kan du få fire retter for 365 kr.

Restaurant Cofoco serverer lokale råvarer tilberedt på dansk, med et twist af Sydeuropa og Middelhavet, og nogle gange med inspiration fra fjernere dele af verden. Alt bindes sammen af en kærlighed til det gode måltid og gastronomi, der er til at forstå. Alle retter er forretstørrelse og delevenlige, så du kan komme godt rundt i menukortet.

Du kan også komme godt rundt i byen og parkere på Vesterbro ved Lundbeck eller Fisketorvet – så er der ikke langt til Cofoco.

Se menukortet her

Adresse:  Abel Cathrines Gade 7, 1654 København V

Cofoco restaurant

Foto: Cofoco

3. Tapasbaren – food & cocktails

I det centrale København finder du Tapasbaren – Food & Cocktails. Her åbnes der op for det latinske køkken med et bredt udvalg af sydlandske smage. Smagsfulde argentiske empanadas og spanske Patatas Bravas er eksempler på, hvad du kan forvente dig ved tapasbordet.

Og så har de Tapasbaren et flot udvalg af lokale catalanske øl og spansk-inspirerede cocktails. Her får du rigtig meget for pengene, og du kan virkelig nyde de latinske vibes uanset om du har brug for et større måltid eller blot en forfriskning.

Se menukortet her

Adresse: Dronningens Tværgade 22, 1302 København K.

Tapas restaurant

Foto: Tapasbaren

4. Pastis

I indre by finder du Pastis, som er en fransk bistro og restaurant, der serverer alle klassikerne inden for det traditionelle franske køkken. På menukortet kan du vælge fiskeretter, skaldyrretter – såsom moules frites og grillet hummer – og andre kødretter fx snegle i hvidløg eller steak frites.

Altsammen laves med fokus på kvalitet og den gode smag er i højsædet. Desuden har Pastis byens største udvalg af Champagne og Crémant og lækre franske vine på vinkortet. Pastis er placeret på den festlige Gothersgade.

Se åbningstider, book bord og kig på menukortet her

Adresse: Gothersgade 52, 1123 København

5. PS Bar & Grill

PS Bar & Grill er en hyggelig og uformel restaurant, der byder på lækre kødretter såsom ribeye, oksemørbrad eller fiskeretter i de skønneste atmosfærer. PS Bar & Grill er perfekt til brunch, frokost, aftensmad – eller bare, hvis der skal drikkes lidt gode drinks med dertilhørende snacks.

Se menukortet her

Adresse:  PS Bar & Grill har en afdeling på Østerbrogade på Østerbro og en på Pilestræde i Indre by.

Vælger du at tage til ind Østerbro, kan du nemt og belejligt parkere ved AP Pension i Nordhavn.

Mad på et bord

Foto: PS Østerbro

6. Den Lille Fede

På Den Lille Fede er der lagt op til 5 eller 7-retters menu og en vaskeægte gourmetmad- oplevelsen. Om sommeren er det muligt at sidde i den hyggelige gårdhave, som hører til restauranten. Maden tager udgangspunkt i både det danske og franske køkken med præg fra middelhavet også. Med fokus på friske råvarer og mad, der er til at betale. Den Lille Fede er altså helt sikkert et besøg værd.

Gå på opdagelse i Den Lille Fedes skiftende menukort og bestil bord på deres hjemmeside

Adresse:  Boltens Gård, Store Kongensgade 17, 1264 København K

7. Casamadre

Casamadre er en nyåbnet italiensk restaurant på Nørrebro og er stadig lidt en gemt juvel på Nørrebro.  Her føles det, som navnet antyder, at man er hjemme hos sin italienske mor. Man går sjældent sulten derfra – og så er maden og smagen i højsædet.  Her kan man få en 5-retters menu til 375kr. Og selvfølgelig italienske drinks og vin.  

Menuen ændrer sig fra uge til uge. Se den her.

Adresse:  Tagensvej 67 st.th, 2200 København N

Tallerken med kød - Casamadre

Foto: Casamadre

8. Kødbyens Fiskebar

Hvis du er til liv og glade dage, så skal du tage forbi Kødbyens Fiskebar. Placeret i Kødbyens rå og festlige omgivelser kan du i Kødbyens Fiskebar få nogle af byens bedste fiske- og skalddyrsretter og et lækkert glas vin eller en skøn cocktail at skylle herlighederne ned med. 

Desuden kan Kødbyens Fiskebar også prale af deres Bib Gourmand i Guide Michelin Nordic Cities 2019, som gives ud til restauranter der har kvalitetsmad til overkommelige priser.

Parkér nemt ved Fisketorvet eller Havneholmen.

Adresse: Flæsketorvet 100, 1711 København V

Oysters på tallerkæn

Foto: Oscar Haumann

9. Pho Hanoi

Pho Hanoi er en af de mest populære vietnamesiske restauranter i København. Her får du blandt andet et af Københavns bedste Pho – vietnamesisk nudelsuppe med kød. Her kan du også finde andre friske ris- og nudelretter, alt sammen serveret i en hyggelig, varm atmosfære. Placeret lige ved den ikoniske mælkereklame på Vester Farimagsgade kan I få en lille bid af Vietnam.

Se menukortet her

Adresse: Vester Farimagsgade 6, 1606 København V

10. Delphine

Delphine inviterer dig på en solrig tur til Middelhavet. Delphine er en super hip restaurant med lyse lokaler og en fed æstetik, som tit figurerer på de sociale medier. På Delphine er det desuden muligt at bestille family style – det vil give mulighed for at komme hele vejen rundt om menukortet og smage nogle forskellige retter. Alt godt fra middelhavet, en kulinarisk rejse til de græske øer i én mundfuld.

I kan se menuen her

Adresse:  Vesterbrogade 40, 1620 København V

11. Les Trois Cochons

Midt på den populære gade Værnedamsvej mellem Frederiksberg og Vesterbro finder du den franske bistro Les Trois Cochons, der laver retter med charmen fra det franske landkøkken. 

Les Trois Cochons inviterer dig ind i et lille stykke af Paris på formel. Her kan du blandt andet få østers, tarte flambee, tartar eller en lækker steak frites og samtidig nyde den fantastiske stemning. Det er Cofoco-kollektivet (Copenhagen Food Cooperative), som står bag Les Trois Cochons, Delphine og mange andre populære restauranter i København. 

Adresse: Værnedamsvej 10, 1619 København V

12. Baka d’Busk

Den vegetariske restaurant Baka d’Busk er en af favoritterne blandt dem, der elsker hvad grøntsagerne har at byde på af interessante smagssammensætninger. Her er der stort fokus på rene og gode råvarer, der alle centrerer sig om planter og grøntsager. Og det kan skylles ned med de lækreste naturvine.

Find parkering tæt på ved Frederiksberg Centret.

Du kan se åbningstider og bestille bord her

Adresse:  Rantzausgade 44, 2200 København N

Street food på Reffen – Street Food

Ved street food på Refshaleøen er der noget for enhver smag – og det smarte ved street food er, at alle ikke behøver bestille fra samme sted. På Reffen Street-food markedet finder du mad fra hvert et verdenshjørne. 

Med de mere end 50 forskellige madboder er det en nem måde at prøve forskellige retter, hvis man er nysgerrig. Udover den gode mad, byder Refshaleøen på et kulturelt og kreativt åndehul og et byrum for alle – med mange oplevelser og begivenheder, særligt i sommermånederne. Reffen holder åbent fra marts til september. Kort sagt, Reffen er et pulserende hotspot uden for byens centrum, der stimulerer alle sanser og tilbyder gæster i alle aldre en oplevelse ud over det sædvanlige.

Pige på streetfood

Foto: Reffen

Green Mobility hjælper dig godt på vej

Du er formentlig blevet ret sulten af at læse denne skønne liste. Så er næste skridt at komme afsted. Vi har gjort det nemt for dig at køre rundt i København og opleve byen på en fleksibel og bæredygtig måde. Via vores enkle app kan du nemlig hurtigt finde en bil i nærheden.  Vi har mange elbiler stående klar til at tages med ud på madeventyr i København.  

Det kan godt være en prøvelse at finde gode parkeringspladser. Med GreenMobility har vi såkaldte HotSpots rundt i København, som er p-pladser reserveret til GreenMobility-brugerne. Desuden er det også gratis at parkere med GreenMobility-bilerne på alle lovlige parkeringspladser. I København finder du vores hotspots her:


Mangler I noget at se i København inden I sætter jer til bords på en af de mange fantastiske restauranter, så kan I her se de mange seværdigheder i København.