Ændrede parkeringsforhold under Tour de France og Roskilde Festival
Nu kommer verdens største cykelløb til verdens bedste cykelby. For at gøre plads til Grand Départ og cykelfesten langs Tour de France ruten i København og Roskilde, kommer der til at være officielle trafikale ændringer, der får indflydelse på, hvor du kan parkere en GreenMobility elbil – både i zonen i København og i Roskilde. Læs mere nedenfor og se, hvilke ændringer du skal være opmærksom på.
Indholdsfortegnelse
Ændrede parkeringsmuligheder i København 🅿️
Trafikken i København påvirkes allerede fra mandag d. 27/6-2022 med flere afspærringer og ændrede parkeringsforhold. Hos GreenMobility hjælper vi dig med at undgå de afspærrede områder ved at indsætte røde no-parking zoner i vores app de steder, hvor turen ikke kan afsluttes.
Du kan orientere dig i officielle afspærringer på Tour de Frances hjemmeside og se alle no-parking zonerne på kortet i GreenMobility appen fra d. 27/6 kl. 18.00. Lørdag den 2/7 kl. 18.00 vil alle midlertidige no-parking zoner bliver ophævet igen.
Vi opfordrer til, at man allerede nu orienterer sig i de ændrede trafikforhold i København, der gælder fra d. 27/6 til 2/7.
Zonen i Roskilde indskrænkes og lukkes midlertidigt 📍
Tour de France og Roskilde Festival kommer i år til at indtage Roskilde på samme tid. Det kommer til at give nogle trafikale udfordringer og begrænsninger for GreenMobilitys elbiler i Roskilde zonen. Derfor indskrænker vi zonen midlertidigt fra d. 24/6 kl. 22.00 til d. 1/7 kl. 22.00. Zonen i Roskilde lukker midlertidigt ned i perioden fra fredag d. 1/7 kl. 22.00 til søndag d. 3/7 kl. 12.00. Det er her ikke muligt at parkere vores elbiler i Roskilde.
Vi beklager meget de gener, som det kan medføre for dig, som er vant til at benytte vores elbiler i Roskilde. Få et hurtigt overblik over ændringerne nedenfor. I appen vil du også kunne se zoneændringerne fra d. 24/6 kl. 22.00
Indtil fredag d. 24/6 kl. 22.00
Zonen i Roskilde er som du kender den
D. 24/6 kl. 22.00 – 1/7 kl. 22.00
Zonen i Roskilde indskrænkes til det grønne område
D. 1/7 kl. 22.00 – 3/7 kl. 12.00
Zonen i Roskilde lukker midlertidigt ned. Det er her ikke muligt at parkere vores elbiler i Roskilde.
Søndag d. 3/7-2022 kl. 12.00
Zonen i Roskilde er tilbage og du kan igen parkere på offentlige p-pladser med min. 2 timers parkering 24/7.
Følg feltet rundt i Danmark 🚴
Ved du allerede nu, at du er én af dem, der bliver ramt af gul cykelfeber og trang til at følge feltet rundt i Danmark? Mandag d. 27. juni lancerer vi en helt unik kortegepakke, så du kan følge feltet rundt i Danmark i tre dage. Pakken indeholder 3 døgns leje og en rabatprocent stejlere end Alpe d’Huez. ⛰️ Og endnu bedre: Alle i den grønne GreenSaver-trøje får ovenikøbet GreenSaver rabat på toppen.
Hold øje med nyhedsbrevet og vores sociale medier, når tilbuddet går live.