Hvordan kommer man til Field’s?

Find vej til Field’s her på siden. Det er utroligt let at komme til Field’s i bil, og med deres 3000 parkeringspladser er det også meget nemt at finde parkering i det store shoppingcenter. 

Hvis du gerne vil køre derud, fordi det er nemmere eller du skal have en masse varer med hjem, kan du simpelt og nemt leje en af GreenMobilitys elbiler

Field’s er desuden et af GreenMobility’s “Hotspots”, som er special-reserverede parkeringspladser til dig, som kører i en af vores delebiler. Det betyder gratis parkering og gratis opladning.

Planlæg din rute til Field’s med Google Maps her.

GreenMobility Hotspot parkering ved Field’s

Overalt i vores zone har vi Hotspots der er såkaldte VIP-parkeringspladser for dig, som har lejet en af vores elbiler. Field’s er ét af de Hotspots. 

Hotspottet finder du inde i Field’s parkeringshus P1. Hold til højre efter bommen og følg rampen op til niveau 1, kør lige ud til Zone 3, så finder du pladserne på venstre hånd ved A tårnet. Pladserne er markeret med ”Reserveret til GreenMobility”-skilte. Er alle pladser optaget, kan du parkere på en ledig plads i nærheden.

Det er gratis at parkere på vores Hotspots, og på flere af vores Hotspots kan du også oplade din elbil. Som regel kan du også finde en ledig bil på ét af vores Hotspots, så hvis du er kommet gående eller med anden transport, er du måske heldig at kunne køre hjem med dine varer i en af vores lånebiler.

Om Field’s

Field’s er et kæmpe stort moderne shoppingcenter i København i Ørestaden med butikker, restauranter og en stor Bilka. Field’s er fra 2004 og er et populært sted at tage hen med hele familien i København. Det er nemt at lave storshopping, blive og spise i en af Field’s lækre restauranter og derefter nemt og bekvemt sætte sig ind i sin bil og kører sig selv og sine varer hjem. 

Field’s butikker

Det er svært at gå forkert i Field’s, hvis du leder efter en bestemt vare eller bare ønsker en stor shoppingoplevelse. Med Field’s 135 butikker er der et bredt udvalg at vælge mellem, og er du ude i det helt store indkøb, er det en fordel at have bilen med på tur. I Field’s kan du finde alt inde fra elektronik, tøj, personlig pleje, fødevarer og caféer og restauranter. Hvis du gerne vil i biografen, er der også mulighed for det med Field’s moderne biograf med 4DX. 

Bilka Field’s

Har du brug for at handle stort ind til gode priser, er Bilka et godt sted at gøre det. Bilka er en af Danmarks mest moderne hypermarkeder, hvor du kan finde alt fra specialvarer til detailvarer. Og som en ekstra service har Bilka Field’s gjort det utroligt nemt for folk som kommer i bil at handle i Bilka. Hvis du bestiller dine varer online inden kl. 10.00, kan du hente varerne samme dag kl. 14.00 I Field’s parkeringskælder i Drive In området (P2). Du behøver faktisk ikke engang stige ud af bilen for at hente dine varer, for en Bilka medarbejder sørger for at placere dine varer i dit bagagerum. Med en lejebil fra GreenMobility kan du gøre din shopping oplevelse så smooth som muligt ved at benytte denne service. Det er rimelig luksus at kunne springe over køen i Bilka og bare få leveret varerne direkte i dit bagagerum og med GreenMobility er det muligt for dig, som ikke ejer en bil. 

Field’s åbningstider

Field’s har åbent fra 10:00-20:00 alle dage. Du kan se en oversigt over, hvornår der er flest besøgende, hvis du vil undgå rush hour.

Field’s parkering

Field’s har over 3000 parkeringspladser at vælge imellem fordelt på 5 planer, og parkeringkælderens åbningstider er fra 04.00-01.00. 

Hvad koster parkering ved Field’s?

Det er altid gratis at parkere med GreenMobility i Field’s parkeringshus ved vores Hotspot. Ellers kan du også nyde godt af gratis parkering på alle offentlige parkeringspladser uden for Field’s – den offentlige parkeringsplads skal blot have minimum 2 timers tidsbegrænsning.

Med din egen private bil kan du parkere gratis i Field’s den første time. Prisen herefter er 5 kr. pr. påbegyndte halve time. Efter den 6. time er prisen 10 kr. pr. påbegyndte halve time. Dog maksimalt 150 kr. i døgnet.

Hvordan finder du parkering ved Field’s?

Du kan køre direkte ind i Field’s parkeringskælder fra Field’s egen motorvejsafkørsel som er Motorvej E20 retning Malmø ved afkørsel 19. 

Er du kørende fra indre København eller Amager kan du finde Field’s ved at køre langs Ørestad Boulevard eller Center Boulevard, som fører dig direkte til shoppingcentret. 

Field’s adresse

Adressen på Field’s er: Arne Jacobsens Allé 12, 2300 København.

Tjek GreenMobilitys mange tilbudspakker

Hos GreenMobility har du forskellige muligheder at vælge imellem alt efter behov, når det kommer til biludlejning. Priserne på vores delebiler varierer, alt efter hvor længe og hvor ofte du skal bruge vores delebiler, og om du har abonnement hos os. Se vores tilbudspakker og priser

Nem parkering med GreenMobilitys delebiler

Parkering kan være lidt af en hovedpine, især i Danmarks to største byer, Århus og København. Vi har forsøgt at gøre din hovedpine lidt mindre ved at gøre det så nemt som muligt at parkere. Når du lejer vores GreenMobility elbiler, kan du inden for vores zone altid parkere gratis i minimum to timer. Læs mere om parkering med GreenMobility.

Nem og billig billeje med GreenMobility

Det er nemt og billigt at anvende vores billeje hos GreenMobility. Du kan leje vores elbiler op til 7 døgn eller nøjes med et par timer, hvis du skal bruge den til et kort ærinde. Vores delebiler er simple at komme i gang med at bruge. 

Alt du skal gøre er at oprette dig som bruger i vores app, afvente godkendelse, finde en bil i nærheden i appen, og når du er færdig, afslutter du turen inden for vores zone i appen. Læs meget mere om vores bæredygtige og simple billeje. 

Kom nemt i gang med Green Mobility. 

Har du spørgsmål til GreenMobilitys services?

Vi har samlet vores ofte stillede spørgsmål, så du nemt kan få svar på dine spørgsmål. 

Du kan finde mange flere spørgsmål og svar i vores FAQ kategori, og finder du ikke det svar, som du leder efter, er du også velkommen til at kontakte vores dygtige support på tlf: +4570778888 eller hej@greenmobility.com. 

Hvor længe må man holde gratis i Field’s?

Du kan altid parkere gratis med GreenMobility. Enten på vores Hotspots i Field’s parkeringsanlæg, eller på offentlige parkeringspladser med minimum 2 timers tidsbegrænsning.

Med egen privat bil kan du kun holde gratis i Field’s i op til en time.  

Priser og abonnementer?

Med GreenMobility kan du køre på minut-, time-, eller dagsbasis, eller du kan abonnerere og få adgang til et hav af fede rabat og lave minutpriser for en fast lav månedspris. Se alle priser og abonnementer under Priser.

Hvad er “stopover”?

Hvis du har brug for at parkere bilen, men fortsat leje den, f.eks. mens du handler, besøger nogle venner eller er på ferie, kan du benytte funktionen “stopover” i appen. Tryk på “stopover” når du er steget ud af bilen. Så låser bilen, mens du er væk fra den, og du betaler stadig for at leje bilen. Der er ikke andre, der kan reservere bilen i mellemtiden. Du kan efterfølgende fortsætte din tur i appen, når du er klar til at køre igen.

Sådan starter du vores elbiler

Du skal ikke bruge en nøgle – kun Start/Stop knappen i bilen og din mobiltelefon.

For at tænde motoren, placér din højre fod på den midterste pedal (Bremsen) og tryk på Start/Stop knappen. Motoren er nu tændt. Du skal slet ikke bruge din venstre fod, når du kører.

Sæt gearet i ”D” (Drive) for at køre, ”P” (Park) når du skal parkere og ”R” (Reverse) for at bakke. Det bliver ikke lettere.

OBS: I vores Maxus e-Deliver 3 varevogne skal du blot lade gearet være i ”D”, når du parkerer. Husk altid at trække håndbremsen, når du parkerer Maxus. Først da kan turen afsluttes.